Når nyhederne fylder for meget: Sådan passer du på din mentale sundhed

Krig, stigende priser, politiske konflikter og en usikker fremtid. Hver dag møder vi nyheder, som kan få verden til at virke stadig mere uforudsigelig.

Selv når begivenhederne udspiller sig langt væk, kan de påvirke, hvordan vi har det i hverdagen. Vi kan opleve, at vi bekymrer os mere, sover dårligere, bliver frustrerede eller tænker igen og igen på situationer, vi ikke selv kan styre.

Det er vigtigt at følge med. Men hvordan holder vi os orienteret om, hvad der sker i verden, uden at lade bekymrende nyheder overtage vores tanker og hverdag?

Forskningen giver værdifuld viden om, hvordan usikkerhed og nyheder kan påvirke vores mentale trivsel – og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at mindske de negative virkninger.

Hvorfor det kan være svært at slippe de urolige nyheder

Nyheder om krig, økonomisk usikkerhed og konflikter kan vække nogle af vores mest grundlæggende bekymringer: vores sikkerhed, mennesker, vi holder af, og fremtiden. Det er forståeligt, at vi følger med. Nogle gange har vi brug for information for at kunne træffe konkrete beslutninger. Andre gange leder vi efter en tryghed, som nyheder om forhold uden for vores kontrol ikke nødvendigvis kan give os.

Udfordringen ligger ofte i kombinationen af usikkerhed og konstant adgang til information. En nyhed forsvinder ikke nødvendigvis, når vi slukker fjernsynet. Den kan dukke op igen som en notifikation, en kort video, en ophedet kommentar eller en samtale over middagsbordet. Hver gang kan den samme bekymring blive vakt til live.

Det betyder ikke, at det er usundt at følge med i nyhederne. At være orienteret hjælper os med at forstå verden og deltage i samfundet. Udfordringen er at opdage, hvornår nyttig opmærksomhed er blevet til en gentagen cirkel af nyhedstjek og bekymringer, uden at vi egentlig bliver bedre informeret.

Sådan kan bekymringer påvirke trivslen i hverdagen

Stress viser sig ikke altid som en voldsom reaktion. Den kan mærkes som uro om aftenen, problemer med at koncentrere sig om en samtale, irritation over for familien eller en trang til at tjekke telefonen en sidste gang inden sengetid. Måske oplever du spændinger i kroppen, føler dig følelsesmæssigt udmattet eller har svært ved at glæde dig over ting, der normalt betyder noget for dig.

Vi reagerer forskelligt. En nyhed kan være ubehagelig, men til at håndtere for én person, mens en anden er direkte berørt af situationen. Økonomisk usikkerhed, diskrimination, trusler mod ens sikkerhed eller bekymring for familiemedlemmer er ikke blot ubehagelige overskrifter. Det kan være reelle problemer, som kræver praktisk hjælp og støtte fra andre.

Når nyhederne angår os personligt

For mennesker, der har familie eller venner i et konfliktområde, kan en nyhedsopdatering handle om sikkerheden for et menneske, de holder af – ikke bare om endnu en foruroligende overskrift. Det kan vække frygt, sorg, afmagt eller søvnproblemer. Deres behov for pålidelig information skal tages alvorligt. Et enkelt råd om at følge mindre med i nyhederne tager ikke nødvendigvis højde for den virkelighed, de står i.

Sekundær traumatisk stress betegner traumelignende reaktioner, som kan opstå ved indirekte at blive konfronteret med andres traumatiske oplevelser, for eksempel gennem detaljerede beretninger. Begrebet er især undersøgt hos fagpersoner, der regelmæssigt hjælper mennesker med traumeerfaringer. At have familie i et konfliktområde betyder ikke automatisk, at man oplever sekundær traumatisk stress, og stærke følelsesmæssige reaktioner er ikke i sig selv tegn på en lidelse. Vedvarende påtrængende tanker, en konstant følelse af alarmberedskab eller væsentlige problemer med at fungere i hverdagen bør vurderes individuelt, og der kan være behov for støtte fra en fagperson med viden om traumer.

Hvad viser den videnskabelige forskning?

Et studie fra 2023 i Journal of Personality and Social Psychology kombinerede dagbogsundersøgelser og eksperimenter for at undersøge menneskers reaktioner på politiske begivenheder. Begivenhederne udløste ofte ubehagelige følelser, som var forbundet med lavere trivsel i hverdagen, men kunne samtidig motivere nogle til at handle. Man kan altså både være engageret og føle sig belastet (Ford m.fl., 2023).

Et systematisk forskningsreview fra 2026 samlede 44 studier om doomscrolling – det vil sige gentagen brug af onlineindhold, der især handler om trusler, problemer og andre belastende forhold. Forskerne fandt sammenhænge med angst, depression og psykisk belastning. De vurderede dog samtidig, at sikkerheden i evidensen var meget lav, og at resultaterne ikke kan vise, hvad der er årsag, og hvad der er virkning (Li og Yin, 2026).

Der findes også en relevant dansk tendens. Ifølge Reuters Institutes Digital News Report 2026 svarede 34 % af de adspurgte i Danmark, at de nogle gange eller ofte undgår nyheder. Det er en stigning på syv procentpoint fra året før. Tallet siger noget om nyhedsvaner – ikke om, hvor mange der har angst eller depression.

Forskningen viser desuden, at måden, information bliver præsenteret på, har betydning. En undersøgelse fra 2025 viste, at et socialt medies nyhedsfeed, der prioriterede opslag efter engagement, fremhævede mere følelsesladet og fjendtligt politisk indhold end et feed i kronologisk rækkefølge. Resultatet gælder den undersøgte platform og betyder ikke, at alle sociale medier fungerer på samme måde (Milli m.fl., 2025).

Tilsammen giver resultaterne os et brugbart udgangspunkt: Bekymrende information kan påvirke vores følelser, især når vi møder den igen og igen. Vi behøver ikke holde op med at engagere os i verden for at træffe mere bevidste valg om, hvordan vi følger med.

Otte konkrete måder at passe på din mentale trivsel

1. Giv nyhederne en fast plads i din dag

I stedet for at reagere på hver ny overskrift kan du vælge et eller to tidspunkter, hvor du bevidst orienterer dig. Et kort nyhedsoverblik om morgenen eller eftermiddagen kan give dig den information, du har brug for, uden at opdateringer afbryder arbejde, måltider og samtaler.

Slå de nyhedsnotifikationer fra, som ikke er nødvendige. Hvis du har brug for beskeder af hensyn til din sikkerhed, dit arbejde eller din familie, kan du beholde netop de kanaler. Målet er ikke at være uinformeret, men at du selv vælger, hvornår nyhederne får din opmærksomhed.

2. Vælg nyttig information frem for endeløse opdateringer

Vælg nyhedsformidling, der forklarer, hvad der er sket, hvad man ved, og hvad der stadig er usikkert. Få troværdige kilder er ofte mere nyttige end et væld af gentagne opslag, spekulationer eller dramatiske videoklip uden sammenhæng.

Når en historie vækker stærke følelser, kan du undersøge datoen og den oprindelige kilde, før du deler den. Spørg dig selv, om du faktisk lærer noget nyt, eller om du blot møder den samme historie i en endnu mere dramatisk udgave. Det kan være særligt nyttigt, når et socialt medie bliver ved med at vise indhold, der lokker dig til at klikke videre.

Du kan også påvirke, hvad der dukker op i dit feed. På de platforme, hvor det er muligt, kan du skjule eller filtrere bestemte ord og hashtags, som bliver ved med at føre dig til belastende indhold. Du kan holde op med at følge, slå lyden fra eller sætte konti på pause, hvis de især bruger vrede og lokkende overskrifter frem for nyttig sammenhæng. Funktioner som »Ikke interesseret« eller nulstilling af anbefalinger kan ændre, hvad der foreslås. På tjenester, hvor visningshistorikken bruges til anbefalinger, kan det også hjælpe at rydde udvalgte elementer i søge- eller afspilningshistorikken. Funktionerne varierer fra platform til platform, men giver mulighed for at bevare adgangen til vigtig information uden at gøre hvert foruroligende opslag til en del af hverdagen.

3. Læg mærke til, når nyhedstjek bliver en gentagen vane

Måske åbner du en nyhedsapp for at få svar på ét spørgsmål, men opdager, at du stadig scroller længe efter, at du har fået svaret. Når det sker, kan du spørge dig selv: »Får jeg information, som jeg kan bruge, eller prøver jeg at fjerne usikkerheden ved at tjekke igen?«

Hvis der ikke er noget nyt, du behøver at vide, er det helt rimeligt at stoppe. Læg telefonen væk og vend tilbage til noget konkret: lav mad, gør en opgave færdig, gå udenfor eller tal med nogen. Du kan vende tilbage til nyhederne på det tidspunkt, du har valgt.

4. Giv dig selv et øjeblik til at finde ro

Når en nyhed rammer dig særligt hårdt, kan du prøve at lægge mærke til din reaktion, før du læser videre eller går ind i en diskussion. Du kan føle vrede, frygt, sorg eller spænding. At sætte ord på oplevelsen – »Den her nyhed gør mig bekymret« – kan skabe et lille mellemrum mellem følelsen og det, du vælger at gøre bagefter.

En groundingøvelse kan hjælpe med at rette opmærksomheden mod nuet, når en nyhed gør dig urolig. Prøv sanseøvelsen herunder, som bygger på vejledning fra det britiske sundhedsvæsen NHS. Træk vejret på en måde, der føles behagelig; du behøver ikke tage særligt dybe indåndinger.

Det handler ikke om at benægte en vanskelig virkelighed eller få alle ubehagelige følelser til at forsvinde. Det handler om at give opmærksomheden et hvil fra den næste alarmerende opdatering. Forskning viser desuden, at regelmæssige, strukturerede mindfulnessforløb i gennemsnit kan mindske psykisk belastning blandt voksne i den brede befolkning (Galante m.fl., 2023).

5. Gør gentagne bekymringer til et konkret spørgsmål

Nogle bekymringer peger på beslutninger, vi kan træffe. Hvis stigende priser bekymrer dig, kan du for eksempel gennemgå en udgift i husholdningen, søge økonomisk rådgivning eller lægge en konkret plan sammen med en person, du har tillid til. Hvis du er bekymret for et familiemedlem, kan det være mere hjælpsomt at kontakte vedkommende end at læse den samme nyhed igen og igen.

Andre bekymringer har vi ikke mulighed for at løse her og nu. Her kan det hjælpe at skrive bekymringen ned og sætte et kort tidsrum af til at tænke den igennem, i stedet for at vende tilbage til den hele dagen. NHS beskriver en lignende metode, ofte kaldet »bekymringstid«. Formålet er ikke at undertrykke bekymringen, men at give den en ramme.

Et nyttigt spørgsmål er: »Er der noget meningsfuldt, jeg kan gøre i dag?« Nogle gange er svaret en konkret handling. Andre gange må vi acceptere, at der skal mere information eller hjælp fra andre til, før noget kan ændres.

6. Pas på søvn, bevægelse og hverdagens rutiner

Når verden virker usikker, kan velkendte aktiviteter skabe en følelse af sammenhæng i hverdagen. Prøv at holde nogenlunde faste søvntider, find plads til bevægelse, du kan lide, og brug tid på det, der betyder noget for dig ud over nyhedsstrømmen.

Hvis nyheder sent om aftenen gør dig anspændt eller rastløs, kan du overveje en nyhedsfri periode inden sengetid. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler blandt andet faste søvnvaner, fysisk aktivitet og kontakt med andre som måder at håndtere stress i hverdagen på. Det er almindelige byggesten i mental trivsel – ikke et krav om at være rolig hele tiden.

7. Hold fast i relationerne uden at gøre hver samtale til en debat

Nyheder og politik kan fylde ved familiebesøg, i venskaber og på arbejdspladsen. Man kan godt være uenig på en respektfuld måde. Men det er også rimeligt at sætte grænser, hvis en samtale bliver udmattende eller fjendtlig.

Du kan for eksempel sige, at emnet betyder noget for dig, men at du ikke har overskud til at diskutere det yderligere i dag. Giv plads til både at lytte og tale, og husk, at en relation også kan bygge på meget andet end en bestemt uenighed. Ingen har dog pligt til at blive i en samtale, der opleves truende eller respektløs.

Støttende relationer og deltagelse i fællesskaber er anerkendte faktorer, der kan beskytte den mentale trivsel. At være sammen uden at tale om nyhederne kan være lige så værdifuldt som en alvorlig samtale om dem.

8. Vælg meningsfuld handling i et omfang, du kan holde til

Afmagt kan være særligt svær at håndtere, når begivenhederne virker alvorlige og langt uden for vores indflydelse. En mulighed er at vælge en overskuelig handling, der afspejler det, du synes er vigtigt: Hjælp en nabo, støt et lokalt fællesskab, lav frivilligt arbejde, bidrag til nødhjælp, hvis du har mulighed for det, eller deltag i en konstruktiv samtale.

Handlingen behøver hverken være stor eller offentlig. Alle behøver heller ikke at blive aktivister. At vise omsorg for andre, bevare kontakten og deltage i meningsfulde aktiviteter er også måder at reagere på. Og når overskuddet er begrænset, er det helt legitimt at vælge hvile.

Når bekymringen handler om mere end en overskrift

Gode nyhedsvaner kan ikke fjerne følgerne af krig, flugt, økonomiske vanskeligheder eller trusler mod den personlige sikkerhed. Mennesker med familie eller venner i fare kan have behov for opdateret information, praktisk hjælp og løbende kontakt. Et generelt råd om at begrænse nyhederne er derfor ikke altid realistisk eller hensigtsmæssigt. En pålidelig kanal til vigtig information om familien, støttende relationer og konkret hjælp kan have større betydning end endnu en regel om skærmvaner. Mennesker med vedvarende traumelignende belastningsreaktioner kan desuden have gavn af kvalificeret, kultursensitiv psykologisk støtte med fokus på traumer.

Mental sundhed handler derfor om mere end den enkeltes vaner. Sundhedsstyrelsen fremhæver, at vores trivsel formes af både personlige ressourcer, gode relationer og bredere livsvilkår som sikkerhed, bolig og økonomisk tryghed. Egenomsorg kan hjælpe, men kan ikke erstatte de grundlæggende betingelser.

Hvornår er det en god idé at søge mere støtte?

Hvis bekymringerne bliver ved, hvis søvnen gentagne gange bliver forstyrret, eller hvis stress begynder at gå ud over arbejde, relationer eller daglige gøremål, kan du tale med din læge eller en anden kvalificeret fagperson. Hvis du selv er berørt af traumatiske begivenheder eller detaljerede beretninger fra mennesker tæt på dig, kan det være relevant at opsøge en fagperson med erfaring i traumebevidst støtte. Råd om at begrænse nyhederne er ikke altid tilstrækkelige. Du behøver ikke vente, til situationen føles uoverskuelig, før du søger hjælp. Ved akut fare skal du søge relevant hjælp med det samme.

Viden, praksis og fællesskab

Hos Onivers arbejder vi for mental sundhed og trivsel gennem viden, praksis og fællesskab. At forstå, hvordan stress og opmærksomhed fungerer, praktisere mindfulness og bevare kontakten med andre er måder at omsætte den tilgang til hverdagen. Vores aktiviteter giver mulighed for at lære og øve sig sammen med andre – uden at man skal ignorere det, der betyder noget for en.

Hvis du gerne vil udforske disse muligheder sammen med andre, er du velkommen til at se nærmere på Onivers’ workshops og fællesskabsaktiviteter.

At følge med uden at blive overvældet

Du behøver ikke vælge mellem at interessere dig for verden og at passe på dig selv. Nyhederne vil fortsat ændre sig, og det er ikke al usikkerhed, vi kan fjerne. Men du kan give plads til information, der er vigtig, handle dér, hvor du har mulighed for det, og samtidig bevare rum i hverdagen til de mennesker, aktiviteter og oplevelser, der giver dig energi.

Kilder og videre læsning

Ford, B. Q., Feinberg, M., Lassetter, B., Thai, S., & Gatchpazian, A. (2023). The political is personal: The costs of daily politics. Journal of Personality and Social Psychology, 125(1), 1–28. https://doi.org/10.1037/pspa0000335 | PMID: 36689389.

Li, Q., & Yin, X. (2026). Doomscrolling, mental health, and psychological well-being in adolescents and adults: A systematic review and meta-analysis. Frontiers in Psychology, 17, 1893800. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2026.1893800 | PMID: 42827532.

Reuters Institute for the Study of Journalism. (2026). Digital News Report 2026: Denmark. https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/digital-news-report/2026/denmark

Milli, S., Carroll, M., Wang, Y., Pandey, S., Zhao, S., & Dragan, A. D. (2025). Engagement, user satisfaction, and the amplification of divisive content on social media. PNAS Nexus, 4(3), pgaf062. https://doi.org/10.1093/pnasnexus/pgaf062 | PMID: 40070432.

Galante, J., Friedrich, C., Collaboration of Mindfulness Trials (CoMinT), Dalgleish, T., Jones, P. B., & White, I. R. (2023). Systematic review and individual participant data meta-analysis of randomized controlled trials assessing mindfulness-based programs for mental health promotion. Nature Mental Health, 1, 462–476. https://doi.org/10.1038/s44220-023-00081-5 | PMID: 37867573.

World Health Organization. (2020). Doing what matters in times of stress: An illustrated guide. https://www.who.int/publications/i/item/9789240003910

World Health Organization. Stress: Questions and answers. https://www.who.int/news-room/questions-and-answers/item/stress

American Psychological Association. (2022). Media overload is hurting our mental health: Here are ways to manage headline stress. https://www.apa.org/monitor/2022/11/strain-media-overload

National Health Service. Every Mind Matters: Tackling your worries. https://www.nhs.uk/every-mind-matters/mental-wellbeing-tips/self-help-cbt-techniques/tackling-your-worries/

Sundhedsstyrelsen. Hvad fremmer mental sundhed? https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/mental-sundhed/fakta-om-mental-sundhed/fremme-af-mental-sundhed/hvad-fremmer-mental-sundhed

World Health Organization. (2025). Social connection: Questions and answers. https://www.who.int/news-room/questions-and-answers/item/social-connection

National Child Traumatic Stress Network. Secondary Traumatic Stress. https://www.nctsn.org/trauma-informed-care/secondary-traumatic-stress

Royal United Hospitals Bath NHS Foundation Trust. Mindfulness and Grounding Exercises (5-4-3-2-1). https://www.ruh.nhs.uk/patients/patient_information/PAE129_Mindfulness_and_grounding_exercises.pdf