Stress, ensomhed, angst og depression kan påvirke mennesker på arbejdet, men det er ikke altid synligt. Hvordan kan vi opdage tegn på mistrivsel, støtte hinanden og skabe arbejdspladser, hvor mental sundhed bliver taget alvorligt?
Mental sundhed er en vigtig del af vores arbejdsliv. Vi bruger mange af vores vågne timer på arbejde, og arbejdsmiljøet kan have stor betydning for vores trivsel, relationer og overskud i hverdagen.
Alligevel kan det være svært at tale om psykisk mistrivsel på arbejdspladsen. Nogle medarbejdere forsøger at skjule deres udfordringer. Andre er usikre på, hvordan deres leder eller kolleger vil reagere.
En medarbejder, der tidligere deltog aktivt i møder, bliver måske mere stille. En kollega virker udmattet, mister overblikket eller begynder at trække sig fra fællesskabet.
Det kan være tegn på, at noget er svært. Men det kan også have helt andre forklaringer.
Derfor handler god støtte ikke om at gætte på diagnoser. Den handler om at være opmærksom, skabe plads til dialog og undersøge, om der er forhold i arbejdet, som bør ændres.
Hvorfor er mental sundhed vigtig på arbejdspladsen?
Mental sundhed er en betydelig samfundsmæssig udfordring, også i Danmark.
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025 har omkring 29 % af danskerne på 16 år og derover en høj score på stressskalaen. Det er en stigning på næsten ni procentpoint siden 2010. Undersøgelsen omfatter befolkningen generelt, ikke kun personer i beskæftigelse. Tallet fortæller derfor ikke, hvor meget af stressen der skyldes forhold på arbejdspladsen.
Men stress har ikke kun menneskelige konsekvenser. Det kan også have betydelige økonomiske omkostninger.
En analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), offentliggjort i 2023, anslår, at fravær forbundet med høje stressniveauer medfører mindst 16,4 milliarder kroner i årligt tabt arbejde på danske arbejdspladser. Det svarer til omkring 61,9 millioner tabte arbejdstimer om året, eller arbejdstid svarende til mere end 37.000 fuldtidsstillinger.
De 16,4 milliarder kroner fordeler sig på:
- 10,4 milliarder kroner i løn under sygefravær, opgjort uden fradrag for offentlig refusion.
- 4,8 milliarder kroner i tabt produktion, når medarbejdere forlader deres arbejdsplads.
- 1,2 milliarder kroner i øvrigt produktionstab, blandt andet i forbindelse med orlov.
Beløbet er ikke et direkte mål for virksomhedernes samlede udgifter eller alle samfundets omkostninger ved stress. Det er en beregning af værdien af tabt arbejde, og stress kan have både arbejdsrelaterede og private årsager.
Tallene understreger, hvorfor forebyggelse er vigtig. Et godt psykisk arbejdsmiljø kan bidrage til, at medarbejdere oplever tryghed, indflydelse, meningsfulde relationer og mulighed for at udføre deres arbejde på en bæredygtig måde.
Omvendt kan vedvarende tidspres, uklare forventninger, konflikter, utilstrækkelig støtte eller manglende indflydelse skabe belastninger. Det er derfor vigtigt at se på både den enkelte medarbejders situation og de rammer, arbejdet foregår indenfor.
Arbejdspres og mental sundhed i Danmark
Hvordan oplever danske medarbejdere deres psykiske arbejdsmiljø?
Ifølge Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA) undersøgelse fra 2025 rapporterer 45 % af de adspurgte danske arbejdstagere alvorligt tidspres eller en stor arbejdsmængde. Samtidig angiver 19 %, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet stress, depression eller angst, som deres arbejde har forårsaget eller forværret.
Til sammenligning rapporterer 44 % af arbejdstagerne i EU alvorligt arbejdspres, mens 29 % rapporterer arbejdsrelateret stress, depression eller angst. Tallene måler forskellige forhold. Et højt arbejdspres betyder ikke nødvendigvis, at en medarbejder har udviklet psykiske helbredsproblemer. Men undersøgelsen viser, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på både arbejdsvilkår og medarbejdernes trivsel.
Kilde: EU-OSHA, OSH Pulse 2025. Selvrapporterede risici og helbredsproblemer; forskellige mål.
Seks udfordringer, der kan påvirke mental sundhed på arbejdet
1. Langvarig stress
Stress er en naturlig reaktion på belastninger og krav. I kortere perioder kan vi ofte håndtere et højt arbejdspres. Men hvis belastningerne fortsætter uden tilstrækkelig mulighed for restitution, kan det påvirke både den fysiske og mentale sundhed.
Mulige tegn er koncentrationsbesvær, irritabilitet, søvnproblemer, træthed eller oplevelsen af konstant at være bagud.
Hvor udbredt er stress på danske arbejdspladser?
Ifølge National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L) 2025 svarer 15,6 % af danske lønmodtagere, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Undersøgelsen viser, hvor mange der oplever hyppig stress, men tallet er ikke i sig selv et mål for diagnosticeret sygdom eller langvarig stress.
Hvad kan en leder gøre?
Undersøg, om opgaver, tidsfrister og ressourcer hænger sammen. Afklar prioriteringer, skab plads til pauser, og inddrag medarbejderen i løsninger. Det hjælper sjældent at opfordre en overbelastet medarbejder til blot at blive bedre til at håndtere stress, hvis selve arbejdspresset forbliver uændret.
2. Angst og vedvarende bekymringer
Angst og bekymringer kan gøre arbejdslivet mere krævende. Nogle mennesker kan opleve betydelig uro før møder, frygte at begå fejl eller bruge meget energi på at forberede sig på situationer, der føles usikre. Sådanne reaktioner er dog ikke i sig selv tegn på en angstlidelse.
Hvad kan en leder gøre?
Skab tydelighed omkring arbejdsopgaver, forventninger og ændringer. Giv konstruktiv feedback, og vær åben for at drøfte justeringer, der kan gøre arbejdet mere overskueligt.
3. Depression og nedsat mentalt overskud
Depression kan påvirke energi, motivation, koncentration og evnen til at fungere i hverdagen. På arbejdspladsen kan det blandt andet vise sig som ændret deltagelse, større vanskeligheder med opgaver eller mindre overskud til social kontakt. Men lignende ændringer kan også skyldes søvnproblemer, fysisk sygdom, private belastninger eller andre forhold.
Hvad kan en leder gøre?
Tag en respektfuld samtale med udgangspunkt i konkrete observationer frem for antagelser. Undersøg, om der er behov for midlertidige tilpasninger af arbejdsopgaver eller arbejdstid. Hjælp medarbejderen med at finde relevant professionel støtte, hvis der er behov for det.
4. Ensomhed og manglende fællesskab
Man kan føle sig ensom, selv om man er omgivet af kolleger. Ensomhed på arbejdet handler ikke nødvendigvis om at være fysisk alene. Det kan også være oplevelsen af ikke at høre til, ikke blive inddraget eller mangle meningsfulde relationer. Forskning har fundet sammenhænge mellem ensomhed på arbejdspladsen, lavere jobtilfredshed og højere niveauer af udbrændthed.
Hvad kan en leder gøre?
Skab mulighed for social kontakt og samarbejde, uden at gøre deltagelse i sociale aktiviteter obligatorisk. Vær opmærksom på nye medarbejdere, fjernarbejdende kolleger og personer, der har begrænset adgang til uformelle fællesskaber.
5. Udbrændthed
Udbrændthed, også kaldet burnout, forbindes med længerevarende arbejdsrelateret stress, som ikke er blevet håndteret tilstrækkeligt. WHO beskriver blandt andet udbrændthed gennem udmattelse, øget mental afstand til arbejdet og oplevelsen af nedsat arbejdsmæssig effektivitet. Udbrændthed er ikke det samme som depression, selv om nogle symptomer kan overlappe.
Hvad kan en leder gøre?
Undersøg vedvarende overbelastning, arbejdets organisering og mulighederne for restitution. En fridag eller et kort kursus i stresshåndtering kan ikke alene løse problemer, der skyldes urimelige eller vedvarende arbejdskrav.
6. Psykologisk utryghed og konflikter
Medarbejdere kan have svært ved at sige fra, stille spørgsmål eller fortælle om problemer, hvis de frygter kritik, ydmygelse eller negative konsekvenser. Psykologisk tryghed betyder ikke, at alle altid skal være enige. Det betyder, at der er plads til at udtrykke bekymringer, stille spørgsmål og gøre opmærksom på fejl på en respektfuld måde.
Hvad kan en leder gøre?
Lyt til bekymringer uden automatisk at gå i forsvarsposition. Reager konstruktivt på fejl, og håndter mobning, chikane og nedværdigende adfærd.
Hvordan tager man en samtale med en medarbejder, der måske ikke trives?
En støttende samtale behøver ikke begynde med et stort eller vanskeligt spørgsmål. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i noget konkret og give den anden person mulighed for selv at fortælle.
Du kan for eksempel sige:
“Jeg har lagt mærke til, at du virker mere presset end tidligere. Hvordan oplever du din arbejdssituation for tiden?”
Eller:
“Vi har haft mange opgaver og ændringer på det seneste. Er der noget i arbejdet, vi skal justere?”
Lyt uden at afbryde, og undgå at presse medarbejderen til at dele private eller medicinske oplysninger. Spørg, hvad der kunne hjælpe, og aftal eventuelt konkrete næste skridt og en opfølgende samtale. Hvis situationen kræver det, kan HR, arbejdsmiljøorganisationen, en tillidsrepræsentant eller relevant sundhedsfaglig støtte inddrages. Det er vigtigt at respektere fortrolighed og gældende regler for håndtering af personlige oplysninger.
Hvad kan arbejdspladsen gøre for at forebygge mistrivsel?
Mental sundhed bør ikke alene være et emne, man tager op, når en medarbejder bliver syg. Forebyggelse kræver en løbende indsats.
Arbejdspladsen kan blandt andet:
- Skabe en realistisk balance mellem opgaver, tid og ressourcer.
- Sikre tydelige roller, ansvar og forventninger.
- Give medarbejdere indflydelse på deres arbejde.
- Forebygge konflikter, mobning og krænkende adfærd.
- Uddanne og støtte ledere i at håndtere psykisk arbejdsmiljø.
- Skabe muligheder for pauser, restitution og socialt fællesskab.
- Inddrage medarbejderne i vurderingen og forbedringen af arbejdsmiljøet.
I Danmark er arbejdspladsvurderingen, APV, et centralt redskab i det systematiske arbejdsmiljøarbejde. For arbejdspladser med ansatte omfatter APV’en også det psykiske arbejdsmiljø.
Kan mindfulness hjælpe med mental sundhed på arbejdet?
Mindfulness kan være en måde at træne opmærksomhed og blive mere bevidst om tanker, følelser og kropslige reaktioner. En kort opmærksomhedsøvelse i løbet af arbejdsdagen kan give mulighed for at bemærke spændinger, uro eller træthed og vælge, hvordan man vil reagere.
For eksempel kan man prøve følgende:
En kort pause på ét minut
- Stop op et øjeblik, hvis situationen tillader det.
- Læg mærke til kontakten mellem kroppen og stolen eller gulvet.
- Registrer din vejrtrækning uden at forsøge at ændre den.
- Bemærk, hvordan du har det lige nu.
- Vend tilbage til arbejdet, når du er klar.
Øvelsen behøver ikke skabe ro. Formålet er blot at lægge mærke til øjeblikket. For nogle mennesker kan denne type øvelse være hjælpsom. For andre kan den være ubehagelig eller mindre relevant. Den bør derfor være frivillig og kunne tilpasses.
Mindfulness, meditation og yoga kan være supplementer til arbejdet med mental trivsel. De erstatter ikke forbedringer af problematiske arbejdsforhold eller professionel behandling, når der er behov for det.
Mental sundhed er et fælles ansvar, men ikke alles ansvar på samme måde
Medarbejdere kan bidrage til et respektfuldt fællesskab og sige til, når noget ikke fungerer. Ledere kan skabe dialog, støtte medarbejdere og påvirke den daglige organisering af arbejdet. Arbejdsgivere har et særligt ansvar for at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Når mental sundhed bliver taget alvorligt på alle disse niveauer, skabes bedre forudsætninger for et arbejdsliv, hvor mennesker kan trives.
Onivers: Viden, praksis og fællesskab
Hos Onivers arbejder vi for mental sundhed og trivsel gennem viden, praksis og fællesskab. Vi forbinder blandt andet mindfulness, meditation, yoga og psykoedukation med hverdagslivets udfordringer på en inkluderende og vidensbaseret måde. I arbejdslivet kan sådanne tilgange være med til at skabe refleksion, opmærksomhed og fælles forståelse, når de indgår i en bredere indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vil I arbejde mere systematisk med mental trivsel på arbejdspladsen? Læs mere om Onivers’ workshops og forløb for virksomheder og organisationer.
Vigtigt: Denne artikel er til oplysning og erstatter ikke professionel rådgivning, diagnostik eller behandling. Ved vedvarende eller alvorlige psykiske symptomer bør man søge relevant sundhedsfaglig hjælp. Ved akut fare skal man ringe 112.
Kilder og videre læsning
- Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (2026). Den Nationale Sundhedsprofil 2025. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2026/den_nationale_sundhedsprofil_2025
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Stress. https://www.nfa.dk/psykisk-arbejdsmiljoe/stress
- EU-OSHA (2025). Denmark: OSH Pulse 2025. https://healthy-workplaces.osha.europa.eu/en/publications/denmark-osh-pulse-2025-mental-health-and-digitalisation-work
- NFA (2023). Fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. https://www.nfa.dk/nyt/nyheder/2023/fravaer-i-forbindelse-med-stress-koster-danske-arbejdspladser-mindst-16-4-mia-kroner-aarligt
- WHO (2022). Guidelines on Mental Health at Work. https://www.who.int/publications/i/item/9789240053052
- NICE (2022). Mental Wellbeing at Work. https://www.nice.org.uk/guidance/ng212
- Arbejdspladsvurdering (APV). https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdsgiver/arbejdspladsvurdering/
