Medarbejdere i sundheds- og plejesektoren har brug for brugbare redskaber, kollegial støtte og arbejdsforhold, der gør god omsorg mulig på lang sigt.
Når omsorgsarbejdet belaster
At tage sig af mennesker, der er syge, bange eller sårbare, er meningsfuldt arbejde. Det kan samtidig indebære svære beslutninger, pårørende i krise, afbrudte pauser og tanker om arbejdet, der fortsætter efter fyraften. For sygeplejersker, læger, hjemmeplejere og medarbejdere på plejehjem er følelsesmæssige krav en del af arbejdet – ikke et tegn på manglende robusthed.
En undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2025 omfattede over 90.000 læger og sygeplejersker i 29 europæiske lande. Omkring 30 % af deltagerne rapporterede depressive symptomer, mens 23 % havde svar, der tydede på angst. Lange arbejdsdage, natarbejde og vold på arbejdspladsen var blandt de forhold, der hang sammen med dårligere mental sundhed. Tallene bygger på spørgeskemasvar, ikke kliniske diagnoser, og kan ikke uden videre bruges som mål for hele den europæiske sundhedssektor. [1]
I en dansk FOA-undersøgelse fra 2026 svarede 48 % af de deltagende social- og sundhedsansatte, at de følte sig utilstrækkelige på arbejdet mindst én gang om ugen. En tilsvarende andel oplevede ofte følelsesmæssigt krævende situationer. Resultaterne gælder de medarbejdere, der besvarede undersøgelsen, men giver et indblik i belastningerne i pleje- og omsorgsarbejdet. [2]
Udbrændthed, omsorgstræthed og moralsk skade
Arbejdstilsynet betragter høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker som en risiko i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan handle om at møde andres lidelse, konflikter, frygt eller sorg og samtidig skulle bevare det faglige overblik. [3] Tre beslægtede begreber hjælper os med at forstå forskellige former for belastning.
Udbrændthed (burnout) kan opstå, når langvarig arbejdsrelateret stress ikke bliver håndteret tilstrækkeligt. WHO beskriver blandt andet udmattelse, øget distance eller negativ indstilling til arbejdet samt en svækket oplevelse af faglig effektivitet. Udbrændthed er klassificeret som et arbejdsrelateret fænomen, ikke som en selvstændig medicinsk diagnose. Vedvarende og alvorlig stress kan dog optræde sammen med eller bidrage til depression og angstlidelser. Langvarigt nedtrykt humør, betydelig angst eller problemer med at fungere i hverdagen bør føre til en sundhedsfaglig vurdering. [4, 5]
Omsorgstræthed (compassion fatigue) er den følelsesmæssige udmattelse, der kan opstå efter gentagen kontakt med andre menneskers lidelse. Man kan stadig være dybt engageret i sine patienter eller borgere, men have sværere ved at finde den samme følelsesmæssige energi i hvert møde. [6]
Etisk stress (moral distress) opstår, når en medarbejder ved, hvad god pleje eller behandling kræver, men ikke har mulighed for at handle derefter – for eksempel når arbejdspresset gør det umuligt at sætte sig hos en døende patient. Moralsk skade (moral injury) beskriver de mere dybtgående psykiske følger, som kan opstå, når handlinger, undladelser eller beslutninger i en organisation strider mod ens grundlæggende moralske værdier. Begreberne overlapper, men kan forklare, hvorfor nogle oplevelser bliver siddende længe efter, at den fysiske træthed har fortaget sig. [7, 8]
Forskellene er vigtige, fordi støtten skal passe til belastningen. Udmattelse kan kræve hvile og ændringer i arbejdsmængden. En etisk svær hændelse kan også kalde på faglig refleksion, kollegial støtte eller professionel hjælp.
Psykoedukation: At forstå vores egne stressreaktioner
Psykoedukation gør viden om tanker, følelser og kroppens stressreaktioner anvendelig i hverdagen. Sundhedsprofessionelle kan være gode til at opdage patienters behov og samtidig overse tidlige tegn på belastning hos sig selv.
Efter en vanskelig situation kan kroppens stressberedskab fortsat være aktiveret. Man gennemgår måske en samtale igen og igen, har svært ved at falde til ro, sover dårligt eller bliver mere irritabel end normalt. Når man forstår, hvordan stress kan påvirke opmærksomhed, søvn og følelsesmæssige reaktioner, bliver det lettere at genkende mønstrene. Det giver også kolleger et fælles sprog til at tale om belastninger uden at placere skyld.
Det afgørende er, hvad man gør med den indsigt: opdager en ændring i tide, prioriterer restitution, fortæller en kollega om en svær vagt, beder om hjælp til en uoverskuelig opgave eller søger en sundhedsfaglig vurdering ved vedvarende symptomer. Forståelse er et udgangspunkt for handling – ikke endnu en opgave, den enkelte skal klare alene.
Hvad viser forskningen om støtte og forebyggelse?
Mindfulness, meditation og restitution
Mindfulness og meditation har dokumenterede positive virkninger for sundhedspersonales mentale trivsel. Et systematisk review og en metaanalyse fra 2024 samlede 27 studier med 2.506 deltagere og fandt forbedringer i flere mål for psykisk trivsel, herunder stress og forhold knyttet til udbrændthed. Et forskningsreview fra 2026 fandt desuden positive resultater af mindfulness, yoga og andre støttende indsatser rettet mod udbrændthed blandt sygeplejersker. [9, 10]
Mindfulness træner evnen til at lægge mærke til tanker, følelser og kropslige fornemmelser med større bevidsthed. I en travl klinisk hverdag kan det hjælpe en medarbejder med at opdage stigende spænding, før vedkommende reagerer over for en kollega eller går videre til en vanskelig opgave. Meditation, mindful bevægelse og korte guidede øvelser er forskellige måder at udvikle denne opmærksomhed på. Med regelmæssig praksis kan færdigheden blive lettere at bruge i hverdagen.
Søvn, hvile, bevægelse og gode relationer har også betydning. Det handler ikke om, at alle skal følge samme rutine, men om at give medarbejderne adgang til brugbare, forskningsbaserede redskaber og reel mulighed for at restituere.
Et kort øjeblik med nærvær
Når det er forsvarligt at holde en kort pause, kan du mærke føddernes kontakt med gulvet og følge et naturligt åndedrag. Læg mærke til eventuel spænding, træthed eller uro uden at skulle ændre den med det samme. Spørg derefter dig selv: Hvad vil hjælpe mig gennem den næste del af vagten? Det kan være en kort pause, et glas vand, en tydeligere prioritering eller hjælp til en opgave.
Øvelsen handler ikke om at skulle føle sig rolig. Den kan gøre et behov tydeligere, men det kan stadig kræve hjælp fra kolleger eller ledelse at imødekomme det.
Kollegial støtte, supervision og psykologisk tryghed
Efter en svær situation med en patient eller borger kan praktisk hjælp være lige så vigtig som en samtale. En kollega, der overtager den næste opgave, skaber plads til at komme sig. Supervision og fælles faglig refleksion giver mulighed for at bearbejde svære møder og etiske dilemmaer i stedet for at stå alene med dem.
Et review fra 2025 gennemgik 30 studier af psykologisk tryghed i sundhedsvæsenet. Det peger på betydningen af teams, hvor medarbejdere trygt kan stille spørgsmål, indrømme usikkerhed og gøre opmærksom på problemer uden at blive ydmyget. [11] Den kultur gør det lettere at tale om arbejdspres, patientsikkerhed og de personlige følger af belastende hændelser.
Efter alvorlige utilsigtede hændelser har nogle hospitaler etableret mere systematiske støtteordninger. I Johns Hopkins-hospitalernes RISE-program og den amerikanske forYOU-model er uddannede kolleger til rådighed for hurtig, fortrolig kontakt og kan hjælpe berørte medarbejdere videre til anden støtte. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har også udgivet vejledning om støtte efter utilsigtede hændelser. Det bør være muligt at få hjælp uden at blive presset til at dele personlige oplevelser i en gruppe. [14, 15, 20]
Seks konkrete opgaver for sundheds- og plejeorganisationer
Individuelle redskaber er værdifulde, men arbejdspladsen har stor betydning for, om medarbejderne har tid, støtte og indflydelse til at bruge dem. Hospitaler, klinikker, plejehjem og hjemmeplejen kan arbejde med seks konkrete områder:
- Tilpas arbejdsmængden til pleje- og behandlingsbehovet. Planlæg bemandingen efter patienternes og borgernes behov, opgavernes følelsesmæssige krav og den tid, forsvarlig pleje tager. Hav en klar procedure for at melde om uforsvarligt arbejdspres, prioritere opgaver og tilkalde hjælp.
- Beskyt pauser, restitution og forsvarlige vagtplaner. Indlæg reelle pauser og tilstrækkelig tid til overlevering. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) anbefaler højst tre nattevagter i træk, mindst 11 timer mellem to vagter og højst ni timers varighed pr. nattevagt. Kravet om 11 timers daglig hvile indgår også i danske arbejdstidsregler, hvor der findes særlige undtagelser. [12, 13]
- Skab realistiske forventninger til kommunikation. Afsæt tid til dokumentation, gør ansvarsfordelingen tydelig, og aftal, hvornår medarbejdere forventes at svare på beskeder uden for arbejdstiden. Konstant tilgængelighed bør ikke blive et usagt krav.
- Hav en fast procedure for støtte efter svære hændelser. Udpeg og uddan kollegiale støttepersoner, tilbyd hurtig og fortrolig kontakt, og gør det tydeligt, hvor medarbejdere kan få yderligere hjælp. Gennemgå også, om arbejdsgange skal ændres. Både patientsikkerheden og medarbejdernes trivsel styrkes, når en hændelse fører til læring frem for tavshed. [14, 15]
- Følg op, når medarbejdere siger fra. Lyt til bekymringer om arbejdspres, etiske dilemmaer og patienters værdighed. Fortæl, hvad der bliver ændret – eller hvorfor et problem endnu ikke er løst. Psykologisk tryghed kræver handling fra ledelsen, ikke kun opfordringer til at tale åbent. [11]
- Giv plads til læring i arbejdstiden. Klæd ledere på til at genkende følelsesmæssige belastninger, og afsæt tid til psykoedukation, mindfulness, kollegial sparring og supervision. Knyt læringen til situationer, medarbejderne kender: vanskelige vagtskifter, pårørende i krise og beslutninger under tidspres. [16, 18]
Et review fra 2026 af 54 undersøgelser af indsatser for mental sundhed på arbejdspladser i sundhedssektoren fandt lovende resultater for indsatser rettet mod den enkelte, men pegede også på behovet for bedre undersøgelser af organisatoriske ændringer. En anden metaanalyse med 99 randomiserede eller klyngerandomiserede forsøg understøtter virkningen af individuelle indsatser på forhold knyttet til udbrændthed. Retningen er derfor at stille virksomme redskaber til rådighed, samtidig med at man forbedrer arbejdsforholdene – og undersøger, om ændringerne hjælper. [17, 19]
Læring, der tager udgangspunkt i omsorgsarbejdet
Undervisning er mest relevant, når den tager udgangspunkt i de situationer, et team faktisk møder. En workshop kan for eksempel give viden om stressens betydning for opmærksomhed og følelser, lade deltagerne prøve korte mindfulnessøvelser og skabe plads til fælles refleksion over en vanskelig overlevering eller et etisk dilemma. Det giver medarbejderne et fælles sprog og konkrete metoder, de kan bruge og tale videre om sammen.
Onivers er ved at udvikle workshops og kursusforløb til medarbejdergrupper på blandt andet plejehjem, klinikker, hospitaler og andre sundheds- og plejeinstitutioner. Med viden, praksis og fællesskab som omdrejningspunkt skal forløbene understøtte mental trivsel og faglig refleksion som del af en bredere indsats på arbejdspladsen. De kan ikke erstatte tilstrækkelig bemanding, restitution, professionel behandling eller arbejdsgiverens ansvar.
Pas på dem, der passer på andre
Medarbejdere, der tager sig af andre, har brug for viden og støtte til at passe på deres egen mentale sundhed – og arbejdspladser, der gør det muligt. Forskningen understøtter mindfulness, psykoedukation og kollegial støtte. God organisering giver medarbejderne tid, tryghed og ressourcer til at få gavn af dem. At passe på omsorgspersonalet er en del af at sikre god pleje og behandling.
Kilder og videre læsning
[1] WHO Regional Office for Europe (2025). Mental Health of Nurses and Doctors survey. https://www.who.int/europe/publications/i/item/WHO-EURO-2025-12709-52483-81031
[2] FOA (2026). Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet. https://www.foa.dk/presse/pressemeddelelser/2026/juni/ny-rundspoerge-halvdelen-af-de-velfaerdsansatte-foeler-sig-utilstraekkelige
[3] Arbejdstilsynet. Forebyg problemer med høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. https://at.dk/faa-viden/relationer-paa-arbejde/forebyg-problemer-med-hoeje-foelelsesmaessige-krav-i-arbejdet-med-mennesker/
[4] WHO (2019). Burn-out an occupational phenomenon (ICD-11). https://www.who.int/news/item/28-05-2019-burn-out-an-occupational-phenomenon-international-classification-of-diseases
[5] Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Udbrændthed (burnout). https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/arbejdsmedicin/arbejdsrelaterede-sygdomme/udbraendthed-burnout/
[6] Manzanedo-Moreno, M., et al. (2025). Interventions to Reduce Compassion Fatigue in Nursing. International Nursing Review, 72(2), e70023. DOI: https://doi.org/10.1111/inr.70023 | PMID: 40243496
[7] Arad, M., et al. (2026). Moral distress among nurses: an umbrella review. BMC Nursing, 25, 751. DOI: https://doi.org/10.1186/s12912-026-04887-3 | PMID: 42288828
[8] Moral injury in healthcare professionals: conceptual and empirical review (2024). PMID: 39399281. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39399281/
[9] Ong, J., et al. (2024). Effectiveness of mindfulness-based interventions on the well-being of healthcare workers. General Psychiatry, 37, e101115. DOI: https://doi.org/10.1136/gpsych-2023-101115 | PMID: 38737894
[10] Jiménez-García, S., & Flor-Martínez, A. (2026). Interventions for preventing or reducing nurse burnout. International Journal of Nursing Studies, 178, 105391. DOI: https://doi.org/10.1016/j.ijnurstu.2026.105391 | PMID: 41818908
[11] LaPlante, R. D., et al. (2025). Essential elements and outcomes of psychological safety in healthcare. Applied Nursing Research, 83, 151946. DOI: https://doi.org/10.1016/j.apnr.2025.151946 | PMID: 40473348
[12] Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Arbejdstid og nattevagter. https://nfa.dk/psykisk-arbejdsmiljoe/arbejdstid-og-nattevagter
[13] Arbejdstilsynet (2024). Regler om arbejdstid og hvileperiode. https://at.dk/nyheder/2024/07/regler-om-arbejdstid-og-hvileperiode/
[14] Edrees, H., et al. (2016). Implementing the RISE second-victim peer support programme. BMJ Open. DOI: https://doi.org/10.1136/bmjopen-2016-011708
[15] Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2025). Second victim og patientsikkerhed. https://patientsikkerhed.dk/publikationer/second-victim-og-patientsikkerhed/
[16] WHO (2022). WHO guidelines on mental health at work. https://www.who.int/publications-detail-redirect/9789240053052
[17] Workplace Mental Health Programs for Healthcare Workers: A Systematic Review (2026), 54 studies. PMID: 42652317 | PMCID: PMC13512533. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/42652317/
[18] Andersen, L. P., Andersen, D. R., & Pihl-Thingvad, J. (2025). Reducing the risk of burnout in human service professions: identifying practical strategies to manage emotional demands. BMC Public Health, 25, 3895. DOI: https://doi.org/10.1186/s12889-025-25085-x | PMID: 41219977
[19] Individual-level interventions to address healthcare worker burnout (2026), meta-analysis of randomised trials. DOI: https://doi.org/10.7326/ANNALS-25-00469
[20] Scott, S. D., et al. (2010). Caring for our own: deploying a systemwide second victim rapid response team (forYOU). PMID: 20480757. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20480757/
